Varmestuens mindested

Et sted at høre til – også til sidst

I Esbjerg er der nu kommet et nyt sted på kirkegården.

Et sted, hvor man kan gå hen.

Et sted, hvor man kan stå stille et øjeblik.

Et sted, hvor man kan mindes dem, man har mistet.

For mange mennesker, der har levet i udsathed, har livet været præget af brudte relationer og svære vilkår. Og når livet slutter, sker det alt for ofte anonymt. Uden navn. Uden et sted at komme tilbage til for dem, der er tilbage.

Det har vi ønsket at gøre anderledes.

Derfor har vi sammen med Esbjerg Kirkegård skabt et fælles gravsted. Et sted hvor mennesker får et navn. Et sted hvor venner og bekendte kan komme og mindes. Et sted hvor man ikke er alene – heller ikke i døden.

Vi oplever hver dag i varmestuen, hvor vigtigt det er at have et sted at høre til. Det gælder også, når livet slutter. At vide, at der er nogen, der husker én. At der er et sted, hvor nogen kan komme og tænke på én.

Gravstedet er åbent for alle, der har levet i udsathed – ikke kun brugere af varmestuen. Og det bliver brugt. Allerede nu er det et sted, hvor mennesker stopper op, sætter sig, taler sammen og mindes.

Det er i sig selv en stor værdi.

Vi vil gerne sige en stor tak til dem, der har gjort det muligt:

Alice & Tage Sørensens Fond

Esbjerg Rotary Klub

Rotary Danmarks Hjælpefond

Og en særlig tak til kunstner Kate Skjerning, som har skabt et sted med både ro, liv og værdighed. Et sted, der ikke føles som en institution – men som et sted, man har lyst til at være.

Tak også til samarbejdet med Esbjerg Kirkegård og alle, der har bidraget undervejs.

For mange handler det om noget helt enkelt:

At vide, at der også er en plads til mig.

At blive husket.

At høre til.

Også til sidst.