“Skal vi ikke vente med at lave regler, til vi har brug for dem?”
“Skal vi ikke vente med at lave regler, til vi har brug for dem?”
— sagt af en af varmestuens brugere
Det er et spørgsmål, der bliver hængende i rummet lidt længere end de fleste. For hvad sker der egentlig, hvis man ikke starter med reglerne?
I varmestuen i Esbjerg vil man ikke møde vægge fyldt med sedler om, hvad man må og ikke må. Ikke fordi rammer er ligegyldige – men fordi vi tror på, at et fællesskab først og fremmest bygges i mødet mellem mennesker. Derfor har vi få regler og forsøger i stedet at tage tingene, når de opstår. Nogle gange kræver det tålmodighed. Nogle gange kræver det en samtale mere.
De mennesker, der kommer hos os, har ofte oplevet mange systemer, mange krav og mange døre, der lukkede sig. I varmestuen prøver vi derfor at møde hinanden på en anden måde – med en grundlæggende tillid til, at langt de fleste gerne vil fællesskabet, og med en vilje til at finde løsninger i dialog, når noget bliver svært.
Selvfølgelig er der grænser. De er nødvendige for at passe på både hinanden og huset. Men ofte giver de mest mening, når de opstår i konkrete situationer og i samtaler mellem mennesker.
For os er det vigtigt, at varmestuen også formes af dem, der bruger den. Derfor har vi både brugerråd og jævnlige husmøder, hvor der er plads til at drøfte hverdagen i huset og det fællesskab, vi deler.
Nogle gange begynder det hele med et enkelt spørgsmål.
