Korshærspræst i Esbjerg

Marianne Holm Zeuthen

Korshærspræst 

Telefon: 60702204

Email: Mz@km.dk   

Mød Marianne Holm Zeuthen, en af Ribe Stifts præster! 🌟

Har du nogensinde undret dig over, hvad en korshærspræst egentlig laver? I vores serie “Mød præsterne i Ribe Stift” får du nu muligheden for at lære Marianne Holm Zeuthen og hendes vigtige arbejde bedre at kende.

Læs med, når vi dykker ned i Mariannes liv og hendes engagerede tjeneste som korshærspræst, og få et indblik i, hvordan hun bringer lys og håb til mennesker i nød.

🗣Som korshærspræst er det min opgave at møde mennesker, som er socialt udsatte. Mennesker som kæmper med deres liv på grund af hjemløshed, psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer. Jeg kommer på herberg, varmestuer og krisecentre i Esbjerg.

Alle mennesker er lige og elsket af Gud”, sagde en ung mand til mindesamværet efter sin brors død. De var begge narkomaner og levede et barsk liv; men troen på Gud gav dem et håb. Et håb, som både var hjælpsomt i livet og i døden.

Mange af dem, jeg møder, har traumatiske oplevelser i rygsækken. De lever et vanskeligt liv, og det er en kamp at få dagligdagen til at fungere. Jeg drikker meget kaffe og lytter til livshistorier.

Udover samtaler holder jeg også gudstjenester på herberg og væresteder. Gudstjenesterne er ofte livlige. Alt fra salmevalg til indholdet af min prædiken kommenteres og diskuteres. Det er skønt, når snakken går, og ofte skaber vi i fællesskab noget, som er bedre end det, jeg havde planlagt hjemmefra.

I år arrangerer jeg også gudstjenester på grønlandsk i Grundtvigskirken. Der er mange grønlændere i Esbjerg, som savner gudstjenester på deres eget sprog.

Jobbet som korshærspræst er nogle gange hårdt for jeg møder mennesker som lever et barsk liv. Men først og fremmest er det givende. I min dagligdag er der mange skønne samtaler, gode grin og et godt fællesskab.